Kærligheden skal dyrkes
Kærligheden er en størrelse, der skal plejes og dyrkes på lige fod med alt andet her i tilværelsen, som man ønsker skal vare ved. Den kommer ikke af sig selv, du skal gøre en aktiv indsats for at møde den, og så skal begge parter gøre en aktiv indsats for at bevare kærligheden, så den holder og udvikler sig. Parholdet er under pres i den moderne tilværelse, og skilsmisseraterne taler desværre også sit eget tydelige sprog om, at kærligheden er svær at fastholde i en tilværelse hvor tingene går ufattelig stærkt, og hvor der er alt for lidt tid til at dyrke hinanden. Så kan det forekomme nemmere, at gøre en ende på kærligheden men det har ofte store konsekvenser, især hvis der er børn involveret, og det dermed betyder en opløsning af familien. Anerkender man derimod, at det er svært med kærligheden, så har man mulighed for at gøre en indsats.